Krimi13. marts 2024

Reyna Hernandez fundet tortureret og død i Mexico

Den 28. februar blev hun meldt savnet, fordi hendes venner var bekymret for hendes velvære
Mordet bliver lige nu efterforsket.
Mordet bliver lige nu efterforsket.
 Foto: Renton Police Department

Historien om den forsvundne Reyna Hernandez er endt med det værst tænkelige udfald.

Hun er nemlig blevet fundet tortureret og død i Mexico.

Det skriver flere internationale medier herunder People.

Politikredsen, der fandt hende – Renton Police Department – bekræfter også fundet af hendes lig på Facebook.

Ifølge People blev den 54-årige kvindes lig fundet bagbundet på hænder og fødder og med et skudsår i hovedet i byen Mexicali i Mexico.

Det er endnu usikkert, hvorvidt Reyna Hernandez blev dræbt i USA eller i Mexico.
Det er endnu usikkert, hvorvidt Reyna Hernandez blev dræbt i USA eller i Mexico.
 Foto: Renton Police Department

Reyna Hernandez blev meldt savnet den 28. februar i år af sine venner, fordi hun ikke kom tilbage fra et ærinde, som er ukendt ifølge mediet.

Hun ejede en lille frisørvirksomhed. Vennerne blev bekymret for Reyna Hernandez, fordi hun ikke havde åbnet butikken den dag – som angiveligt ellers var planlagt.

Ved siden af hendes butik lå en restaurant, og People har talt med ejeren, German Sahagun.

Han beskrev blandt andet Hernandez som en venlig og imødekommende person.

Sponsoreret indhold