KrimiI går

Rex Heuermanns hustru smider bombe: Elsker stadig sin seriemorder-tiltalte mand

Rex Heuermanns hustru fortæller i en ny dokumentar, at hun fortsat elsker og taler med sin mand – og at hun nægter at tro, at han er en bestialsk seriemorder, der har mindst syv kvinders liv på samvittigheden
Rex Heuermanns hustru Asa Ellerup fortæller, at hun fortsat elsker og taler med sin mand – og at hun nægter at tro, at han er en bestialsk seriemorder, har der mindst syv kvinders liv på samvittigheden
Rex Heuermanns hustru Asa Ellerup fortæller, at hun fortsat elsker og taler med sin mand – og at hun nægter at tro, at han er en bestialsk seriemorder, har der mindst syv kvinders liv på samvittigheden
 Foto: Peacock

Han er – ifølge politiet – en af de værste seriemordere i landets historie. Han har – ifølge anklagen – bortført, mishandlet og myrdet mindst syv kvinder.

Men spørger man hans allernærmeste, hans islandske hustru Asa Ellerup, 61, er amerikanske Rex Heuermann det stik modsatte: Han er en kærlig og dedikeret og far og ægtemand og på ingen måder det monster, som politiet ellers mistænker.

For første gang står den seriemorder-mistænktes hustru nu frem i en tv-dokumentar, hvor hun i detaljer fortæller, hvordan hun stadig holder kontakten til sin fængslede mand, og hvordan hun altså også fastholder, at politiet har fat i den forkerte, når det kommer til de såkaldte ”Gilgo Beach-mord”.

Asa Ellerup mødte Rex Heuermann, da hun var 18 år. Hun siger selv, at han reddede hende fra flere turbulente forhold. Nu er han så sigtet for flere seriemorderdrab.
Asa Ellerup mødte Rex Heuermann, da hun var 18 år. Hun siger selv, at han reddede hende fra flere turbulente forhold. Nu er han så sigtet for flere seriemorderdrab.
 Foto: Hoo-Me.com/AP/Ritzau Scanpix

I den nye Peacock-dokumentarserie ”The Gilgo Beach Killer: House of Secrets” fortæller Asa Ellerup, at hun var noget nervøs, da hun første gang skulle møde sin mand, efter han blev anholdt og fængslet i juli 2023.

- Jeg havde ikke set ham i al den tid, og da jeg tog derned, var jeg spændt, og jeg var…, ja det var som at være på første date, siger hun ifølge Daily Mail i dokumentaren.

Kvindelig dukkede op

Sagen om Rex Heuermann og de mange døde kvinder tog sin begyndelse for over 15 år siden. I maj 2010 forsvandt den unge sexarbejder Shannan Gilbert, mens hun var hos en kunde i Oak Beach på Long Island.

Hele tre gange i de tidlige morgentimer nåede den unge kvinde at ringe til alarmcentralen for at fortælle, at nogen ville dræbe hende. Herefter forsvandt den 23-årige kvinde som dug for solen.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
I dag formoder politiet, at Maureen Brainard-Barnes var et af Heuermanns første ofre. Hun forsvandt 14. juni 2007 – og først tre år senere fandt man resterne af hende.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Først syv måneder senere – hvor Shannan Gilberts mor stædigt forlangte, at politiet ikke henlagde sagen – gennemsøgte man et naturskønt område i og omkring Ocean Parkway nær Gilgo Beach. Indledningsvis fandt man ikke liget af Shannan, men i stedet faldt man over fire andre døde kvinder. Under yderligere undersøgelser dukkede syv yderligere ofre frem.

Politiet mistænkte straks, at der var en formodet seriemorder på spil, men der skulle gå mere end et årti, før man fik det endelige gennembrud. Først 14. marts 2022 kom politiet på sporet af Rex Heuermann, da et vidne genkendte hans Chevrolet Avalanche nær et af ofrenes hjem.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
61-årige Rex Heuermann havde i 30 år arbejdet som arkitekt i New York. Det var ifølge politiet her, at han oftest samlede sine unge ofre op, før han tog dem med hjem, hvor han torturerede dem i dagevis, før han slog dem ihjel.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Fældet af pizzabakke

Politiet igangsatte en hemmelig overvågning af familiefaderen, der kulminerede 26. januar 2023, da Rex Heuermann smed resterne af sin frokostpizza i en skraldespand på Fifth Avenue på Manhattan. Betjente fiskede pizzaen op, testede den for dna – og kunne herefter konkludere, at hans dna matchede dna, der blev fundet på flere af ofrene langs Ocean Parkway.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
Det var på mange måder denne pizzabakke, der endte med at fælde Rex Heuermann. Pizzaen indeholdt Heuermanns dna, som også blev fundet på flere af ofrene.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Herefter gik det stærkt: Efterforskerne fandt uhyggelige – og mistænkelige – søgninger på Rex Heuermanns computer. Mindst 200 gange havde han søgt på ord som ”obduktionsbilleder af døde kvinder”, ”tortur af kvinder”, ”escortpiger Manhattan”, ligesom han flere gange spurgte Google "Hvorfor er morderen fra Long Island ikke blevet fanget".

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
Politiet har ad flere omgange ransaget Heuermanns hjem i Massapequa Park, New York. I den forbindelse har politiet båret flere interessante genstande ud.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Desuden har man fundet frem til, at han ad flere omgange købte telefoner med taletidskort – såkaldte ”burner phones” – som han brugte til at få kontakt til sine ofre.

Alt dette har fået politiet til at konkludere, at den i dag 61-årige arkitekt, familiefar og ægtemand er den såkaldte "Gilgo beach"-seriemorder. Men det nægter hustruen Asa Ellerup at tro på.

I den nye dokumentar bekræfter hun, at hun dog lod sig skille kort tid efter ægtemandens anholdelse - men at det blot var en teknikalitet for at beskytte familien på bedst mulig vis.

I hendes øjne er Rex Heuermann stadig hendes helt.

Heuermann er tiltalt for at have dræbt suv kvinder i perioden 1993 til 2010. Han smed ifølge tiltalen ligene i det såkaldte Gilgo Beach-område på Long Island.
Heuermann er tiltalt for at have dræbt suv kvinder i perioden 1993 til 2010. Han smed ifølge tiltalen ligene i det såkaldte Gilgo Beach-område på Long Island.
 Foto: Pool/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg har læst det, og jeg har hørt det fra andre. Men det er ikke min mand. I har fat i den forkerte. Jeg forsøger at holde mig selv klar i hovedet. På samme tid spørger folk ”Hvordan kunne du ikke opdage, at din mand var en seriemorder?”. Stop lige en halv, jeg hentede ham ved toget hver eneste dag. Han var her i weekenderne. Han fik en cigar i garagen.

- Hvis han tog til Lowe’s for at hente noget, og han var væk i en time, er der ikke nogen fucking måder han kunne gå efter escortkvinder og dræbe dem og smide liget på Gilgo Beach, fastholder Asa Ellerup.

Hun fastholder sin mands uskyld og har kun ét ønske: At han snart vender hjem igen.

Det er endnu uvist, hvornår retssagen begynder.

Sponsoreret indhold