Krimi11. oktober 2019

Retarderet mand afstraffet: Brækkede kæben seks steder

En 23-årig, mentalt retarderet mand blev i sommers tæsket og mishandlet, så han brækkede kæben seks steder.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/reality-01102018.jpg
 Foto: Politi.dk (Arkivfoto)

En narkogæld på 1650 kroner endte med at koste en 23-årig mand meget mere. For 14. juni blev han hentet af tre unge mænd, der skulle straffe ham, fordi han ikke at have betalt sin gæld.

Det skriver JydskeVestkysten.

Den unge mentalt retarderede mand blev taget med ud på en strand af de tre drenge, som var i alderen 17 til 18 år. Her blev han tæsket med et knojern, så han brækkede kæben seks steder.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

De tre unge drenge er nu blevet kendt skyldige og idømt fængselsstraffe på tre og fire måneder. De nægtede sig alle skyldige i tiltalen om ulovlig tvang og grov vold.

Det lokale medie har været til stedet under retssagen mod de tre unge drenge. Her kom det frem, at de nu dømte tre drenge hentede den 23-årige mand i sin lejlighed i Centrum af Sønderborg.

Den mentalt retarderede mand fik så tre timer til at skaffe pengene og betale sin narkogæld tilbage.

  • - Jeg prøvede i tre timer at skaffe pengene. Jeg prøvede alt, men jeg fik nada. Da vi kører, og jeg hører noget om en strand, så ved jeg godt, hvad klokken har slået. Jeg ved godt, hvad der skal ske. På vejen derud viser han mig sit knojern, og jeg vidste, jeg skulle have klø. Sådan er det i det miljø, forklarede den unge mand under retssagen ifølge JydskeVestkysten.

I retten forklarede han, at han ikke kunne huske, hvem der præcis slog ham.

Den ene tiltalte erkendte, at han slog ham med en knyttet næve, men nægtede, at han havde brugt et knojern.

  • - Jeg kogte over, og det blev lidt sløret inde i mit hoved. Så slog jeg ham. Han faldt, og så sparkede jeg ham i ansigtet bagefter. Det angrer jeg – det er jeg sgu ikke stolt af, men jeg har aldrig slået nogen med et knojern, forklarede den ene tiltalte i retten.

Den unge mand brækkede kæben seks steder og måtte leve af flydende kost i ti uger efter det bestialske overfald.

Sponsoreret indhold