Krimi13. november 2020

Restaurering af statue går HELT galt: Er det... Donald Trump?

En Mr. Potato Head-lignende statue modtager hån på internettet, efter endnu en klassisk konservering er gået frygteligt galt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_31.jpg
 Foto: Facebook/Antonio Capel

Hvis man ikke lige har en formel uddannelse i at rette og restaurere en tudsegammel og enormt værdifuld facade-statue, skal man måske passe på med at arbejde efter devisen ”fake it 'till you make it”.

I nordvestlige del af den spanske by Palencia ligger der en bank, hvor der engang sad en smuk kvinde i sten og vågede over indgangen.

Det har hun gjort siden 1923, men efter et nyligt og ret fejlslået forsøg på at restaurere statuen, er der nu virkelig mange andre bud på, hvad hun i stedet ligner.

Er det Dig, Trump?

Under et opslag lavet af den lokale maler Antonio Guzmán Capel på facebook er det i hvert fald ikke pæne ord, hun får med på vejen.

Flere mener faktisk at statuen nu kunne være taget direkte ud af en tegneserie.

Andre mener bestemt, at statuen nu ligner en vis hr. Trump, der som bekendt tabte præsidentvalget for nylig.

- Nu da han skal flytte ud af Det Hvide Hus, er det rart at se, han har fundet et andet sted at være, skriver Victorio Macho Rogado under billederne, der viser før og efter den frygtelige forvandling.

Statuen med det nu ret stenede udtryk har fået de spanske mynidghede til endnu en gang at diskutere striksere restriktioner og regler for hvem, der kan få lov at rode og rette på de dyrebare stenfacader.

Det skriver blandt andre Mirror.

Utrænede hænder

"Mr. Potato Head fra Palencia" er ikke det eneste spanske kunstværk, som er blevet smadret af lidt for utrænede konservator-hænder.

Måske husker du den virale ”Behårdet-abe-Jesus”, der forargede verden i 2012. Her gik det nemlig også helt skævt, da den kostbare Elías Garcïa Martínez-fresko “Ecce Homo” i byen Borja skulle under ”kærlig” behandling.

Tidligere i år var der også ballade om et fejlslået forsøg på at restaurere et 1700-tals maleri af Jomfru Maria i Valencia.

Sammenslutningen af de spanske professionelle konservatorer har lagt afstand til arbejdet på bankens facade, og skriver på Twitter, at det absolut ikke er gjort af en professionel.

Den uheldige – og måske lidt sjuskede – ophavsmand til værket er endnu ikke blevet identificeret.

https://imgix.seoghoer.dk/pal.jpg
 Foto: Facebook/Antonio Capel

Nu kan man da i det mindste få sig et billigt grin, hvis man lige kigger op på vej ind i en af Palencias bankbygninger (Foto: Facebook/Antonio Capel)

https://imgix.seoghoer.dk/pal3.jpg
 Foto: Facebook/Antonio Capel

Hvis det ike er i stykker, så undlad at fixe det! Spanien har i den senere år haft en stribe uheld, hvor konservering har været lidt for sjusket. (Foto: Facebook/Antonio Capel)

https://imgix.seoghoer.dk/20120823-113009-pf-1920x1449we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

I 2012 kom en 84-årig kvinde til at sætte lidt rigeligt præg på en uerstattelig Jesus-freske fra byen Borja. (Foto: Ritzau Scanpix)

Sponsoreret indhold