Krimi5. juli 2020

Rekordmange nye coronasmittede - her står det værst til

Selvom coronasmitten er under kontrol i Danmark, går det i andre dele af verden den forkerte vej
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega629674_001.jpg
 Foto: MEGA

Der er sat en ny, kedelig rekord, når det kommer til coronavirus. WHO har registreret over 212.000 nye tilfælde af coronasmitte i løbet af det seneste døgn, hvilket er ny rekord. Det skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Nærmere betegnet er 212.326 personer bekræftet smittede med coronavirus det seneste døgn.

Over halvdelen af tilfældene - knap 130.000 - er bekræftet i Nord- og Sydamerika, hvor særligt USA og Brasilien er hårdt ramte.

De amerikanske delstater Florida og Arizona er nogle af de hårdest ramte i USA: I Florida melder myndighederne om 11.458 nye smittede, hvilket er det højeste antal nogensinde. Desuden er det anden gang på tre dage, at tallet kommer over 10.000.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/krtphotoslive889468.jpg
 Foto: MEGA

Folk strømmer til stranden - her i Orlando Florida. Foto: MEGA

I Arizona er der 3113 indlagte coronapatienter, hvilket er en stigning på hele 100 fra dagen før.

Indien er også hårdt ramt med 23.000 nye smittetilfælde det seneste døgn.

Nyhedebureauet Reuters skriver, at det globale dødstal ligger stabilt på omkring 5000 om dagen.

Ifølge tal fra John Hopkins University har 528.000 mennesker mistet livet, siden udbruddet blev opdaget i Kina kort før nytår. Antallet af bekræftede smittede har rundet 11 millioner, og det indbefatter personer, der er syge, raskmeldte og døde.

I Danmark er de seneste tal fra fredag den 3. juli: 12.832 er bekræftet smittede, mens 11.817 er raskmeldte. Det samlede dødstal er 606. For tiden er 27 indlagte, hvoraf seks ligger på intensiv.

Sponsoreret indhold