Krimi8. september 2024

Redningsaktion i gang: Dreng viklet ind i pigtråd

Søndag aften er Nordjyllands Beredskab rykket ud til en 12-årig dreng, som er faldet ned fra en skrænt i Aalborg

Nordjyllands Beredskab er rykket ud til en episode ved Nordens Kridtgrav i Aalborg.

Meldingerne lyder på, at en person er faldet ned ad en skrænt, som personen ikke selv kan komme op af.

Det skriver Nordjyllands Beredskab på X.

– Meldingen lyder på person faldet ned ad skrænt, kan ikke selv komme op. Giv plads til udrykningskøretøjerne.

– Station Aalborg er kaldt til Assistance med en redningsbåd.

Til TV2 fortæller indsatsleder Niels Eltzholtz, at der er tale om en 12-årig dreng.

Drengen er fanget på en skrænt ved Nordens Kridtgav i Aalborg, og han har i den forbindelse fået et stykke pigtråd i hælen.

Det er netop også årsagen til, at han ikke selv kan komme op.

Sponsoreret indhold