Krimi9. juli 2020

Red Barnet Ungdom-frivillige fængslet for voldtægt af 11-årig dreng

To mænd på henholdsvis 28 og 29 år er blevet fængslet for en voldtægt af en 11-årig dreng
https://imgix.seoghoer.dk/politi_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

En 11-årig dreng kende sine to overfaldsmænd på henholdsvis 28 og 29 år - de var nemlig en del af Red Barnet Ungdoms frivilligeprojekt "Voksenvenner".

De er begge sigtet for at have voldtæget drengen og er foreløbigt varetægtsfængslet i fire uger.

De blev begge fremstillet i grundlovsforhør forrige uge i Retten i Kolding.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad og B.T.

erkendt skyld

Den 29-årige har erkendt sig delvist skyldig i sigtelsen, mens det endnu ikke vides, hvordan den 28-årige forholder sig.

Den 11-årige dreng har mødt de to mænd gennem initiativet "Barnets ven", som hører under Red Barnet Ungdom og bliver afholdt i samarbejde med Vejle Kommune.

Igennem programmet kan et barn få en slags rollemodel, som man kan tage til fodboldkamp med eller lave andre aktiviteter.

Hvis man vil være en del af projektet, skal man aflevere en børneattest og samtidig være til flere samtaler - det er også sket i dette tilfælde, skriver Vejle Amts Folkeblad.

chokerende

Johanne Schmidt-Nielsen, der generalsekretær i Red Barnet, kalder sagen for forfærdelig i et Facebook-opslag.

"Det er dybt chokerende og forfærdeligt. Der er tale om en modbydelig forbrydelse og det ultimative svigt af et barn - og af en hel familie."

"Det er utilgiveligt, at mennesker kan forbryde sig mod et barn og misbruge dets tillid på denne måde. Og jeg bliver også vred på vegne af de mange frivillige, der hver dag gør en fantastisk forskel for andre mennesker."

Generalsekretær i Red Barnet Ungdom Astrid Engberg forsikrer, at organisationen vil prøve at få folk godt videre.

- Det er ikke mange, der har kendt til sagen, men det kommer de jo til nu. Så nu skal vi have den håndteret ordentligt over for alle vores frivillige, børnene og deres familier i vores aktiviteter. Vi står klar med psykologhjælp, forklarer generalsekretær Astrid Engberg til Vejle Amts Folkeblad.

Sponsoreret indhold