Krimi9. oktober 2020

Rasmus Paludan: Jeg har svensk statsborgerskab

Partilederen af Stram Kurs har fået et svensk pas
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ny20191123-959531-7_130mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Den selvudnævnte indehaver af titlen "Dannerneslys" Rasmus Paludan har fået svensk statsborgerskab.

Det skriver partilederen af Stram Kurs på Facebook.

'Jeg har fået besked fra Sveriges ambassade i København om, at det svenske Migrationsverket har besluttet, at jeg (også) har svensk statsborgerskab', skriver Rasmus Paludan.

Ifølge partistifteren, er hans far svensker og mor dansk. De blev gift i 1989, skriver Ekstra Bladet, der har søgt aktindsigt i sagen.

Men det er først nu, at Paludan har krævet sin ret til det svenske pas, da han den 28. august fik et to-årigt indrejseforbud i Sverige.

Og nu har de svenske myndigheder bøjet sig og sendt et pas med posten. Ifølge Paludan har de svenske migrationsmyndigheder Migrationsverket sendt et brev til ham med nyhed.

'Jeg er dansker, født dansker og har været dansker hele mit liv. At jeg nu åbenbart har dobbelt statsborgerskab giver mig mulighed for at kæmpe for Danmark i Sverige også', skriver han videre på Facebook.

Rasmus Paludan og partifællerne i Stram Kurs holder partikongres i weekenden. Herefter vil han gerne rejse til sit nye hjemland Sverige for at demonstrere.

Sponsoreret indhold