Krimi4. juli 2019

Rasmus Paludan dømt igen

I april blev Rasmus Paludan idømt to uger betinget fængsel for overtrædelse af racismeparagraffen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/paludan.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

I dag har han igen været tilbage på anklagebænken, efter han valgte at anke dommen til Østre Landsret til frifindelse. Og de har valgt at stadfæste byrettens dom.

Rasmus Paludan dømmes dermed endnu endgang skyldig for overtrædelse af racismeparagraffen. Det skriver B.T., som er til stedet i retten under sagen mod Rasmus Paludan.

Ifølge mediet så Paludan ganske fattet ud, da han modtog dommen.

Landsretten han besluttet at straffe lederen af 'Stram Kurs' med 14 dages betinget fængsel ligesom byretten mente.

Dommeren mente, at partilederen talte forhånende og nedværdigende om sorte i videoen på Youtube fra sidste år.

Hans ytringer rækker ifølge dommeren udover ytringfrihedens rammer og kan ikke anses for at være en del af en saglig politisk debat.

Paludan, der selv er advokat, har nægtet sig skyldig fra start og afvist, at han på nogen måde har overtrådt loven med sine udtalelser om sorte.

I paragraffen, som Paludan nu endnu engang er dømt efter, står der, at man ikke offentligt må true, håne eller nedværdige folk på baggrund af deres race, hudfarve, nationalitet eller etniske oprindelse samt tro eller seksuel orientering.

I videoen, der blev lagt op 2. april 2018, blev blandt andet en kvinde, der er en del af gruppen, der kæmper for lige rettigheder for sorte ’Black Lives Matter’, blandt andet nævnt.

  • - Når man som Bwala Sørensen, og som de fleste negere i Sydafrika, ikke er begavede nok til at kunne se, hvordan tingene rent faktisk forholder sig, så er det meget nemmere kun at se i sort/hvid, og som sagt give skylden til de hvide, sagde Paludan angiveligt i videoen.

I videoen taler han også om personer med lav intelligens.

  • Altså personer fra lav IQ-befolkningsgrupper, de magter jo ikke at styre en nation, fordi de simpelthen ikke evner det. Deres kognitive funktionsniveau er for lavt til at styre en nation.

Rasmus Paludan der politisk befinder sig på den yderste højrefløj fik voldsom omtale omkring Folketingsvalget, hvor han netop nåede at blive opstillingsberettiget.

Partiet kom dog ikke over spærregrænsen og drømmen om en plads i Folketinget blev slukket i hvert fald for nu.

På Youtube har Paludan 40.000 følgere, som han spreder sine radikale holdninger til. Her kan man se ham deltage i diverse demonstrationer, hvor han blandt andet kaster med koraner.

Sponsoreret indhold