Krimi21. april 2021

Rasende far: - Lærer klippede min 7-årig datters hår

En far er blevet efterladt rasende, efter hans syvårige datter kom grådkvalt hjem fra skole med en ny frisure.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-04-21_kl._11.26.41.png
 Foto: privat

Jimmi Hoffmeyer har taget sin datter Jurnee ud af hendes skole i Michigan, efter en anden elev og en lærer klippede den lille piges hår.

Han påstår nu, at skolen ikke er kommet med en forklaring på, hvorfor hans datters hår blev klippet.

Jimmi Hoffmeyer fortæller til Associated Press, at datteren Jurnee 24. marts kom hjem fra skole med sit hår klippet kort i den ene side.

Den lille pige fortalte familien, at en anden elev havde klippet det i skolebussen.

Faren tog datteren med til frisøren for at fikse håret, så det ikke så ligeså ”hjemmeklippet” ud.

Men to dage senere var den så gal igen. Jurnee kom hjem med den anden side af håret klippet kort.

  • - Hun græd. Hun var bange for at få skæld ud, fordi hendes hår var blevet klippet, fortæller faren.

  • - Jeg spurgte hende, hvad der var sket og sagde: ”jeg troede, at jeg sagde at ingen børn måtte klippe dit hår igen”.

  • Hun sagde: ”men far, det var en lærer”. Læreren havde klippet hendes hår for at gøre det mere lige, fortæller faren videre.

Ifølge mediet havde en bibliotekslærer klippet den lille piges hår, men skolen siger nu, at det ikke får konsekvenser for læreren.

Og det gør faren rasende. Ifølge ham kontaktede skolens rektor ham efter begge klippeepisoder, men han er alligevel efterladt med en følelse af, at der ikke er blevet gjort nok.

- Hun sagde, at hun ikke havde mulighed for at gøre noget. Hun blev ved med at spørge mig, hvad hun kunne gøre for at få det til at forsvinde.

Jimmi Hoffmeyer har meldt episoden til Mount Pleasant Police, men er endnu ikke blevet kontaktet.

Den rasende far deltog også mandag i et møde på skolen i forsøget på at få flere svar på, hvad der var sket med datterens hår.

Sponsoreret indhold