Krimi19. november 2019

Rapper i vild kovending: - Jeg er blevet truet til at sige det

En dansk rapper blev sidste år skudt i benet. Først forklarede han til politiet, at det var et bandemedlem, der stod bag drabsforsøget. Nu har han ændret forklaring i retten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191024-153338-a_69mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Anne Bæk

- Jeg blev truet til at sige, at det var ham.

Sådan lød forklaringen fra en kendt rapper fra Københavns Vestegn, der netop har afgivet forklaring ved Retten i Glostrup.

Ordene kom noget bag på anklageren i sagen, og fik ham til at spørge:

- Undskyld, men du har tidligere forklaret noget helt andet.

Den noget spektakulære kovending kommer i en retssag, hvor et 21-årigt Brothas bandemedlem er tiltalt for to drabsforsøg, røveri og våbenbesiddelse.

Rapperen har tidligere sagt til politiet, at det var den 21-årige tiltalte i sagen, der havde skudt og forsøgt at dræbe ham.

Men nu har han ændret forklaring i sagen.

Den kendte rapper var et centralt vidne i sagen for anklagemyndigheden, fordi det var ham, der blev skudt i knæet og forsøgt dræbt efterfølgende. Og efterfølgende udpeget gerningsmanden.

Rapperen fra Københavns Vestegn har vundet flere priser med sin rapgruppe. Flere af deres singler er blevet spillet på P3, hvor de også har vundet den såkaldte "Karrierekanon" pris.

- Det var 10-15 dage efter, at jeg var kommet hjem fra hospitalet. Jeg skulle op og købe cigaretter, da der kom en gruppe hen til mig ved en tunnel.

- De stak en pistol ind i munden på mig og sagde, at jeg skulle sige, at det var ham fra Paludan-videoen. Hvis jeg ikke gjorde det, så ville de nakke mig og min familie

- Jeg blev truet til at fortælle, at det var ham, der havde gjort det, siger rapperen og peger på den tiltalte i sagen.

Anklageren forklarer, at rapperen tidligere ved en politi-afhøring har forklaret, at det var den tiltalte i sagen, der havde skudt ham i knæet og forsøgt skyde ham flere gange med en pistol, der dog ikke virkede. '

Men han er pludselig kommet i tanke om, at han nu vil fortælle sandheden, eller give en anden forklaring i sagen.

Hvorfor sagde du til politiet, at det var ham fra Paludan videoen? Spørger anklageren.

- Det fik jeg at vide, at jeg skulle sige.

Hvorfor siger du nu noget andet?

- Jeg er bange for, at hans brødre (tiltalte er medlem af banden Brothas, red.) kommer efter mig.

Men er du ikke bange for dem, der har truet dig?

- Det er pest eller kolera, siger rapperen.

De to har begge forklaret i retten, at de kender hinanden fra miljøet omkring Greve. De har ligeledes begge forklaret, at de tidligere har handlet med hash sammen.

Skudt i låret

Rapperen forklarede under sit vidneudsagn, at to mænd kom ind i hans lejlighed 22. september sidste år ved 22-tiden.

Her truede de to unavngivne mænd ham til at udlevere 11.000 kroner og nogle mobiltelefoner. Han forklarer, at de begge var maskeret.

De tvinger ham ind i stuen, hvor han bliver kommanderet ned i en sofaen.

Gerningsmanden diskuterer med den anden mand. Herefter forklarer rapperen, at bliver skudt i knæet.

De to gerningsmænd forlod kort efter rækkehuset i Greve, hvor rapperen boede.

Den kendte rapper forklarer herefter, at han humpede hjem til sin mor, inden de kørte på hospitalet. Men først skulle han lige ordne en ting.

- Jeg var helt oppe at køre og det blødte fra mit knæ. Inden vi kørte på hospitalet, så måtte jeg lige hjem til min lejlighed. Jeg skulle ryge en joint for at stresse lidt ned, siger han.

Han forklarer, at kuglen stadigvæk sidder i lårbensknoglen. Lægerne vil ikke operere den ud, da kan gøre benbruddet endnu mere kompliceret.

Sponsoreret indhold