Krimi17. november 2021

Rapper afgået ved døden: Det her gør politiet

Københavns Vestegns Politi har ændret sigtelsen mod to mænd til mandrab fra drabsforsøg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/taastrup1.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Allerede mandag oplyste anklager Morten Frederiksen, at sigtelsen mod de to varetægtsfængslede mænd i sagen om et knivstikkeri søndag i Taastrup kunne blive ændret.

Rapperen Milan Rahim, der er den ene af de to knivstukket mænd, afgik ved døden tirsdag.

- De to mænd, der er sigtet for drabsforsøg og sidder varetægsfængslet, de vil nu blive sigtet for drab, siger Claus Buhr, der er kommunikationsansvarlig ved Københavns Vestegns Politi, til SE og HØR.

Politiet oplyste tidligere onsdag, at den 19-årige rapper var afgået ved døden. Tirsdag aften skrev Milan Rahims bror Marco Rahim, at han hans bror var afgået ved døden.

Anklager Morten Frederiksen fortalte mandag til grundlovsforhøret, at rapperen var blevet for hjernedød.

Ifølge Københavns Vestegns Politi fandt knivstikkeriet sted søndag mellem 16.00 og 16.30 i Cederlunden i Taastrup. Her blev Milan Rahim stukket flere gange med en kniv i hovedet og på kroppen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sloeret_taastrup2.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Cedervangen i Taastrup. Foto: Presse-fotos.dk

Senere blev tre mænd på henholdsvis 17, 21 og 22 år anholdt. Den 17-årige blev også ramt af flere knivstik og blev varetægtsfængslet in absentia.

De to mænd på 21 og 22 år er sigtet for drabet.

Alle tre nægter sig skyldige.

MILAN har udgivet numre som "Maradona" og "Vilde Vesten". Begge nummre har mere end en halv million afsplingninger på Spotify.

Sponsoreret indhold