Krimi23. oktober 2020

Radiovært dræbt: Patrick Nielsen og rockere hylder drabsdømt

Musikvideoen "Free Sjas" er en hyldest til Satudarah-rockeren Alexander Findanis, der er dømt for drabet på radioværten Nedim Yasar
https://imgix.seoghoer.dk/patrick_14.jpg
 (Foto: TV3)

De to rocker-rappere Milz og Vince Keys sendte i sidste uge en ny sang på gaden, der hedder ”Free Sjas”.

Til det pumpende beat rapper de om, at de vil have deres rocker-ven Sjas fra Satudarah løsladt fra fængslet.

Bag det uskyldige øgenavn gemmer der sig en person, der er dømt for mord.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2020-10-23_15_32_25-milz_ft._vince_keys_-_free_sjas_-_youtube.jpg

Patrick Nielsen med armene over kors stående op ad hvid Range Rover. Foto: Youtube

I musikvideoen medvirker en del maskerede og muskelpumpede mænd med guldkæder og symboler for den berygtede rockerklub Satudarah. En af de eneste uden maske er den nyudnævnte rocker og en af landets mest kendte boksere Patrick Nielsen.

Til SE og HØR bekræfter både Milz og Satudarah-rockeren Vince Keys begge, at de hylder deres rockerbror Alexander Findanis.

Den 25-årige rocker blev den 25. februar i år ved Retten på Frederiksberg dømt for drabet på radioværten Nedim Yasar. Ifølge retten var det Alexander Findanis, der skød.

Sammen med sin barndomskammerat blev Satudarah-rockeren idømt fængsel på livstid for drabet.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/nynedim20191226-105532-d_63mb.jpg

Nedim Yasar blev skudt i sin bil. Han døde kort tid efter. Foto: Ritzau/Scanpix/Tobias Nicolai

’Ja, det er ham’, skriver Milz i en besked til SE og HØR på spørgsmålet, om hvem der gemmer sig bag øgenavnet.

Dræbt efter bogreception

31-årige Nedim Yasar var kendt som en offentlig debattør og radiovært på Radio 24/syv’s program ”Politiradio”.

Han blev dræbt om aftenen den 19. november i 2018.

Den aften afholdt han en bogreception for udgivelsen af sin egen bog med titlen ”Rødder”, der handler om hans liv og opvækst.

Tidligere har Nedim Yasar offentligt fortalt om at vælge bandemiljøet og det kriminelle liv fra. Selv har radioværten været medlem af banden ”Los Guerreros”. Den 31-årige forfatter har tidligere fortalt i både radion og tv, at hans exit fra den kriminelle underverden har kostet ham mange fjender.

Da radioværten forlod reception i Nordvest i København blev han skudt og dræbt.

Ikke første gang

Den tidligere mesterbokser har tidligere medvirket i en Satudarah-musikvideo.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-875749_preview.jpg

Patrick Nielsen deltog i 2012 i "Vild med dans", hvor han dansede sammen med Claudia Rex. Han blev knockoutet i finalen. Foto: Claus Poulsen

I 2018 stod bokseren med sin søn på armen og dansede til tonerne af rapperen Atypisk nummer "Sammen er vi".

Atypisk er også medlem af rockerklubben Satudarah.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Patrick Nielsen, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Både Alexander Findanis og den anden dømte i sagen Martin Binni Svanberg har anket deres livstidsdom til landsretten.

Læs mere her:

Sponsoreret indhold