Krimi 18. marts 2020

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik

Coronavirus skal tages meget alvorligt, men vi har aldrig tidligere været så velrustede til at bekæmpe en pandemi, skriver en spansk professor her.
Foto: MEGA

Denne artikel stammer fra Videnskab.dk. 

Uanset om vi klassificerer den nye coronavirus som en pandemi, er det alligevel noget, vi må tage meget seriøst.

I løbet af mindre end et par måneder har den spredt sig over flere kontinenter.

Når man klassificerer en sygdom som en pandemi, betyder det, at der sker en vedvarende og kontinuerlig spredning af sygdommen, simultant i flere geografiske regioner.

At en sygdom er en pandemi refererer ikke til en virus’ dødelighed, men i stedet til dens smittefare og dens vide, geografiske udbredelse.

Hvad vi ser nu, er klart en frygt-pandemi. Hele klodens medier er opslugt af corona-virussen.

Det er korrekt, at der er en dyb bekymring, og at der derfor sker en masseforberedelse til worst-case scenarier i hele verden. Og, selvfølgelig, så spreder effekterne heraf sig fra den globale sundhedssfære til erhvervslivet og politik.

Men det er også vigtigt, at vi ikke går i panik.

Det er forkert at sige, at der er gode nyheder, som udspringer fra COVID-19, men der er grunde til at være optimistisk; gode grunde til at tro på, at vi kan forstå og overvinde virussen.

Og meget læring at hente til fremtiden.

1. Vi ved, hvad det er

De første AIDS-tilfælde blev beskrevet i juni 1981, og det tog mere end to år for forskerne at identificere virussen (HIV), som forårsagede sygdommen.

Med COVID-19 blev de første tilfælde rapporteret 31. december 2019 i Kina, og allerede 7. januar var man lykkedes med at identificere virussen. Genomet var blevet kortlagt på tiendedagen.

I dag ved vi, at det er en coronavirus fra gruppe 2B, der stammer fra samme familie som SARS, som har fået navnet SARS-CoV-2. Sygdommen, som virussen forårsager, kaldes COVID-19.

Man mener, at den formodentlig er relateret til den coronavirus, man finder i flagermus.

Gen-analyser har vist, at den opstod naturligt for nylig (et sted mellem slutningen af november og begyndelsen af december) og at, selvom virusser overlever ved at mutere sig, så er COVID-19's mutationsrate ikke særlig høj.

2. Vi ved, hvordan vi diagnosticerer virussen

Siden 3. januar har en test, der kan diagnosticere virussen, været tilgængelig.

3. Situationen er under forbedring i Kina

Den stærke kontrol og isolation i Kina kunne betale sig. De seneste uger er antallet af diagnosticerede hver dag faldet.

En meget detaljeret epidemiologisk opfølger til det kinesiske styres strikse reaktion bliver gennemført i andre lande; udbrud sker primært i bestemte områder, hvilket også kan gøre dem meget nemmere at kontrollere.

4. 81 procent af tilfældene er milde

Sygdommen har enten ingen eller milde symptomer i 81 procent af de reporterede tilfælde (bemærk, at der er endnu flere med ingen eller milde tilfælde, som ikke opsøger lægehjælp og derfor ikke bliver registreret. Derfor er andelen af mildt ramte formentlig væsentligt større, red.).

Af de resterende tilfælde kan 14 procent, der rammes af virussen, godt få alvorlig lungebetændelse, mens der hos 5 procent af tilfældene kan udvikle sig et meget kritisk og i nogle tilfælde dødeligt sygdomsforløb.

Det er stadig ikke helt sikkert, hvad dødsraten er. Formodentlig er det endnu mindre end de estimater, der har været offentliggjort indtil videre.

5. Folk bliver raske

Meget af den reporterede data om sygdommen omhandler det stigende antal af smittede og døde, men de fleste smittede kommer faktisk raske ud på den anden side.

Der er 13 gange flere kurerede tilfælde, end der er døde, og den proportion er stigende.

6. Symptomerne er milde hos børn

Kun tre procent af de smittede er under 20 år gamle, og dødeligheden for ramte under 40 år er kun 0,2 procent. Symptomerne er så milde, at mange slet ikke opdager dem.

7. Virussen kan tørres væk

Virussen kan effektivt blive inaktiveret på overflader med en opløsning af ethanol (62-71 procent alkohol), hydrogen peroxid (0,5 procent hydrogen peroxid) eller natriumhypochlorit (NaOCl) (0,1 procent blegemiddel) på under et minut.

Regelmæssig håndvask med sæbe og vand den mest effektive måde at undgå smitte.

8. Videnskaben er på pletten på global skala

Vi befinder os i en æra for international, videnskabeligt samarbejde. I løbet af kun lidt over en måned var der 164 artikler i forskningsdatabasen PubMed omhandlende COVID-19 eller SARS-CoV-2, sammen med mange andre i portaler for videnskabelige artikler, der endnu ikke er blevet peer-reviewed.

Det er indledende studier, der beskæftiger sig med vacciner, behandlinger, epidemiologi, genetik og fylogeni, diagnosticering, kliniske aspekter og så videre. Disse artikler er skrevet af sammenlagt 700 forskellige forfattere fra hele planeten. Det er samarbejdende videnskab, delt og frit tilgængeligt.

I 2003 under SARS-epidemien tog det mere end et år at nå til halvdelen af det antal artikler. I tillæg hertil har de fleste tidsskrifter gjort deres publikationer om virussen offentligt tilgængelige og gratis at læse.

9. Der er allerede vaccine-prototyper

Vores evne til at designe nye vacciner er spektakulær. Der er allerede mere end otte projekter undervejs, som søger efter en vaccine mod den nye coronavirus.

Der er grupper, som arbejder med vaccine-projekter mod lignende vira.

Vaccinegruppen ved University of Queensland i Australien har annonceret, at de allerede er i gang med at arbejde med en prototype ved at bruge en ny teknik kaldet en ‘molekyleklemme’.

Det er bare ét eksempel på, hvordan vi kunne være på vej mod en vaccineproduktion på rekordtid. Prototyper kan formodentligt snart testes på mennesker.

10. Antivirale forsøg er undervejs

Vacciner er præventive. Lige nu er det vigtigt at finde behandling til de mennesker, der allerede er syge. Der findes allerede mere end 80 kliniske forsøg, der analyserer behandlinger mod coronavirussen.

Der er tale om antiviraler (stoffer, som bekæmper reproduktion af virus i celler, red), der tidligere har været brugt mod andre infektionssygdomme, som allerede er blevet godkendt, og som, vi ved, er sikre at bruge.

Èn af dem, der allerede er blevet testet på mennesker, er remdesivir, en bredspektret antiviralt middel, der stadig studeres, og som er blevet testet mod Ebola og SARS/MERS.

En anden kandidat er klorokin, et middel mod malaria, som også er kendt for at have potente antivirale egenskaber.

I dag ved man, at klorokin blokerer virale infektioner ved at øge pH-værdien af endosomet, som virussen har brug for for at kunne fusionere med celler – og på den måde forhindres virussens adgang til dem.

Man har demonstreret, at dette middel blokerer for den nye coronavirus i reagensglas, og det bruges allerede i patienter med coronavirus-lungebetændelse.

Et andet forslag er baseret på brugen af oseltamivir (der bruges mod influenza-virus), interferon-1b (et protein med antivirale funktioner), antiserum fra mennesker, der er kommet sig ovenpå virussen, eller monoklonale antistoffer, der kan neutralisere virussen.

Der er blevet foreslået behandlingsmetoder med hæmmende stoffer, såsom baricitinibine, fundet af kunstig intelligens.

Den Spanske Syge i 1918 forårsagede mere end 25 million dødsfald i løbet af mindre end 25 uger. Kunne noget lignende ske nu? Sandsynligvis ikke. Vi har aldrig været bedre forberedt til at bekæmpe en pandemi.

Ignacio López-Goñi er mikrobiolog og arbejder ved University of Navarra (Spanien). Han hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp. Læs den oprindelige artikel her.

Denne artikel er bragt i sin helhed med tilladelse fra Videnskab.dk. Du kan læse flere artikler om COVID-19 på deres hjemmeside her.

 

Sponsoreret indhold