Krimi26. november 2020

Pressemøde: Her er regeringens vaccineplan

Sundhedsminister Magnus Heunicke holder torsdag klokken 18 pressemøde om vaccinationsplanen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Danmark har sikret sig en hel del vacciner - når de endelig kommer - men hvordan skal de fordeles?

Det spørgsmål og mange andre omkring vaccinerne, svarer regeringen på under et pressmøde torsdag aften.

Det er Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, der lægger ud:

- 29 procent af personer i minkbranchen er blevet testet positiv for coronavirus, siger ministeren og fortæller derefter om hovedstadsområdet.

Taskforcen, som har fokus på Københavns Vestegns kommuner, bliver udvidet til at tælle hele 19 kommuner i hovedstadsområdet og de omkringliggende kommuner.

de får vaccinen først

Sundhedsministeren fortæller desuden, hvem der kan regne med at få vaccinen som de første.

Man vil fokusere på udsatte målgrupper, som personer med kroniske sygdommme og ældre mennesker.

Ministeren kalder vaccinen en "gamechanger" i forhold til kampen mod corona.

Udover Magnus Heunicke deltager følgende myndighedspersoner:

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Direktør i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz

Afdelingschef i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause.

første gang nogensinde

Thomas Senderovitz fortæller, at arbejdet med at godkende de kommende vacciner er enestående.

Hurtigheden og arbejdsmetoden er simpelthen aldrig set før.

- Vi er på vej mod målstregen. Men vi må ikke overse noget, siger Senderovitz.

disse kan risikere at vente

Søren Brostrøm fortæller, at det kan være, at børn og gravide ikke må få en vaccine til at begynde med.

Det skyldes, at disse målgrupper måske ikke har været med i de forskellige testgrupper.

FLERE DØDSFALD

Torsdag var dagens smittetal på 1191, mens antallet af døde med corona var på ni.

Det er det højeste antal døde i mere end et halvt år.

Du kan læse mere om smittetallene, samt en eksperts vurdering af situationen her.

Sponsoreret indhold