Krimi27. april 2022

Politimand idømt samfundstjeneste for stribevis af krænkelser

64-årig køresagkyndig var tiltalt for at krænke 74 kvinder over en periode på godt fire år.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6433.jpg
 Arkivfoto: Jesper Sunesen

100 timers samfundstjeneste.

Sådan straffes en tidligere politimand, da han som køresagkyndig er blevet kendt skyldig i at have misbrugt sin stilling og udsat 74 kvinder for krænkelser.

Det oplyser Retten på Frederiksberg.

Manden var tiltalt for hele 50 forhold.

Dommen mod den 64-årige mand lyder på fem måneders fængsel, som altså ikke skal afsones, hvis ellers han udfører sin samfundstjeneste og ikke begår ny kriminalitet.

Manden var tiltalt i 50 forhold for i perioden fra juli 2015 til oktober 2019 at have misbrugt sin stilling og udsat 74 kvinder for krænkelser.

De fleste af krænkelserne var så grove, at der var rejst tiltale for straffelovens bestemmelse om blufærdighedskrænkelse.

Retten har udelukkende oplyst dommens konklusion, og af den fremgår det ikke, hvorvidt manden er dømt for samtlige forhold, eller om der er sket frifindelse i nogle af dem.

Sponsoreret indhold