Annonce
Krimi23. dec. 2025

Politikreds plaget af fyrværkeri: Kan have startet brand

Politiet modtog de sidste 24 timer igen mange anmeldelser om ulovligt fyrværkeri - det kan også have været med til at starte en brand mandag
Nytårskrudt kan se forfærdeligt flot ud - men det er altså kun tilladt at nyde 31. december og 1. januar.
Nytårskrudt kan se forfærdeligt flot ud - men det er altså kun tilladt at nyde 31. december og 1. januar.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Fra "Vild med Dans" til krigsminister: Patrick Nielsen har fået ny titel i rockerklub

Der er de seneste år kommet nye regler for affyring af nytårsfyrværkeri.

Så hvis du er glad for de høje brag og smukke farver, så skal du ifølge loven vente med at fyre dit krudt af til 31. december og 1. januar.

På alle andre tidspunkter er det ulovligt at fyre fyrværkeri af - men det ser ud til, at mange blæser på den nye lov.

Alene mandag modtog Midt- og Vestsjællands Politi mange anmeldelser om ulovligt affyret fyrværkeri.

Og i Køge gik det muligvis helt galt, da nytårskrudt kan have været med til at starte en brand.

Brand i Køge

Klokken 17.21 udbrød der mandag brand på en terrasse på Vølundsvej i Køge, hvorfor brandvæsenet rykkede ud til stedet.

Annonce

Her kunne de konstatere, at der var gået ild i en terrasse til stuelejligheden i etagebyggeriet, hvorefter flammer og røg spredte sig til tre ubeboede lejligheder.

Kort forinden havde vidner set flere ukendte personer affyre fyrværkeri i området - politiet mistænker derfor, at der kan være tale om, at det afskudte fyrværkeri kan have startet branden.

Annonce

Politiet fandt efterfølgende et afskudt bomberør i området - de vil meget gerne i kontakt med folk, der kan have set noget før eller efter branden.

Anmeldelser i stort område

Det var dog ikke kun Køge, der mandag var plaget af ulovligt affyret nytårskrudt - det var de også i Store Heddinge, Stevns, Ringsted, Roskilde og Solrød, skriver ordensmagten.

Politiet mødte blandt andet en gruppe unge ved Stevnhallen, hvor der var blevet affyret krudt - ordensmagten fik i den forbindelse en snak med de unge mennesker.

Annonce

Det samme gjorde sig gældende ved outlettet i Rinsted, hvor politiet modtog meldinger om unge, der kørte på knallerter og affyrede kanonslag.

I år har man kunnet købe fyrværkeri siden 15. december - salget vil fortsætte frem til nytårsaften.

Annonce

Sponsoreret indhold