Politikersøn dømt for voldtægt - men på fri fod

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
LÆS OGSÅ: Politikersøn voldtog ung kvinde påvirket af alkohol og kokain
Mandag blev en dansk politikersøn idømt 14 måneders ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og voldtægt af en ung kvinde.
Den unge mand har valgt at anke dommen med påstand om frifindelse til Østre Landsret, der altså nu skal behandle politikersønnens ankesag.
Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi havde i byretten ikke nedlagt påstand om varetægtsfængsling efter dom til politikersønnen, hvorfor han altså er på fri fod trods sin dom for voldtægt og blufærdighedskrænkelse.
Ifølge forsvarsadvokat Patrick Lorenzen ved Stage Advokatfirma skyldes det, at byrettens dom er blevet anket til landsretten, ligesom "der skal meget til", før en person bliver varetægtsfængslet efter dom.
- Uden at gå ind i den konkrete sag kan jeg helt generelt sige, at der skal en hel del til, før at en dømt bliver varetægtsfængslet efter dom.
- Og da særligt hvis ikke den pågældende har været varetægtsfængslet inden vedkommende har fået sin dom, fortæller Patrick Lorenzen, der understreger, at flere betingelser skal være opfyldt for, at man kan blive varetægtsfængslet efter dom.
- Blandt andet skal forbrydelsen have en vis grovhed, og herudover skal man for eksempel være bange for, at den dømte kan finde på at begå ny kriminalitet, eller hvis hensynet til retshåndhævelsen kræver, at den dømte ikke er på fri fod, lyder det fra Patrick Lorenzen til SE og HØR.

Gennem hele sagen har politikersønnen været beskyttet af et navneforbud, hvorfor SE og HØR ikke har været i stand til at beskrive hverken den unge mand ellers hans forælder yderligere.
Og ved Retten i Helsingør - hvor den unge mand fik sin dom mandag - blev navneforbuddet udstrakt til efter en eventuel behandling i landsretten, hvorfor det fortsat ikke er muligt at fortælle om den nu dømte voldtægtsmand.
Påvirket af alkohol og kokain
Det kom frem under retssagens første retsmøde, at den unge politikersøn var påvirket af alkohol og kokain sidste år, da han voldtog en ung kvinde til en ungdomsfest.
Politikersønnen havde til festen lagt sig ind i en seng til voldtægtsofferet, hvor der også lå to andre kvinder.
Kvinden var ifølge retten beruset og ude af stand til at give samtykke til samlejet.
Politikersønnen, som fra starten har nægtet sig skyldig i sagen, forklarede i byretten, at samlejet imellem de to var frivilligt, hvilket retten ikke mente.
Den ugne mand var også tiltalt for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse ved at have taget billeder af en piges blottede bagdel og en anden ung kvindes kavalergang.
Politikersønnen erkendte det ene af forholdene, hvor han tog billeder af kvindens blottede bagdel, mens han blev frikendt i det andet forhold.
Ifølge Ritzau brød den 19-årige politikersøn hulkende sammen, da sagens dommer og domsmænd forlod retslokalet efter domsafsigelse.
Du kan læse mere mandagens retsmøde nedenunder.
LÆS vores øvrige dækning af sagen herunder:
Læs om anklageskriftet:
I dag sker det: Dansk politikersøn tiltalt for voldtægt på sovende kvinde
Politikersøn nægter sig skyldig:
Politikersøn var fuld og på kokain under påstået voldtægt: - Vi havde sex sammen
Kvindeligt vidne og forurettet afgav vidneforklaring for retten:
Vidne overværede politikersøns voldtægt: - Hun sad helt krøllet sammen
Sagen udsat: Vidne blev væk
Dom mod voldtægtsanklaget politikersøn udsat: Vidne blev væk
LÆS VORES LIVEBLOG FRA FØRSTE RETSDAG HERUNDER:
LIVE fra retten: Politikersøn tiltalt for voldtægt på sovende kvinde