Krimi19. november 2023

Politiets teori om mystisk sprængning: Det var målrettet en beboer

Midt- og Vestsjællands Politi arbejder ud fra en teori om, at gerningsmændende bag en sprængning gik efter at skræmme en specifik beboer i Holbæk
Eksplosion i Holbæk
Politiet har søndag morgen og formiddag været til stede ved en adresse i Holbæk, hvor der har været en eksplosion eller sprængning.
 Foto: presse-fotos.dk

Siden søndag morgen har Midt- og Vestsjællands Politi været til stede på en adresse i et industriområde i Holbæk.

Politiet fik natten til søndag en anmeldelse om en mulig sprængning i området.

Til TV2 ØST afslører vagtchef Asger Bechstrøm, at man først i anden omgang får at vide, at det nok er værre end først antaget.

Derfor har politiet i løbet af morgen og formiddagen undersøgt stedet, hvor man kan se, at der er foregået en eksplosion eller sprængning.

I en pressemeddelelse løfter vicepolitiinspektør Søren Danielsen sløret for en mulig teori.

- Vi er stadigt på et tidligt tidspunkt i efterforskningen, men det er vores indtryk, at der er tale om et målrettet forsøg på at skræmme en beboer på adressen, siger han.

Han tilføjer dog, at man ikke kender motivet endnu, men at borgere i område skal ikke være bekymrede for, at noget lignende sker hos dem.

Et videne på stedet har forklaret politiet, at vedkommende så to mænd løbe fra stedet.

- Et vidne har forklaret, at to mørkklædte mænd efter eksplosionen løber hen mod to biler, som de kører væk i. Den ene, ved vi, er en VW Polo, siger han.

Politiet har dog senere kunnet udelukke en VW Polo, det skriver det på det sociale medie X.

- Den anden bil er en grå Kia Rio på stjålne plader. Den modtager vi gerne oplysninger op, skriver politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi søger derfor nu informationer fra alle der har bemærket noget før eller efter eksplosionen. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Sponsoreret indhold