Krimi12. april 2024

Politiets teori: 44-årig kvinde død under ekstrem sex

En amerikansk turist har mistet livet under det politiet kalder "ekstreme seksuelle aktiviteter". Sagen efterforskes som drab
Det var her i den populære ferieby Malaga, at kvinden i weekenden blev fundet død i en ferielejlighed.
Det var her i den populære ferieby Malaga, at kvinden i weekenden blev fundet død i en ferielejlighed.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Lokalsamfundet i den spanske turistby Malaga er i chok, efter en 44-årig kvinde i sidste weekend blev fundet død i en turistlejlighed i centrum af byen.

Det skriver La Opinion de Malaga.

Her ringede en person til alarmcentralen og fortalte om en bevidstløs person. I lejligheden fandt ambulancepersonalet den 44-årige kvinde, som blev erklæret død på stedet.

Hun og kæresten var begge fra USA, men var taget på ferie i den populære spanske ferieby. Den 50-årige kæreste blev anholdt samme dag.

Efter afhøringer mener politiet nu, at kvinden blev dræbt under det, de kalder "ekstreme seksuelle aktiviteter". Det skriver avisen The Olive Press.

Politiet forsøger nu at afdække de nærmere omstændigheder bag dødsfaldet og efterforsker dødsfaldet som "kønsbaseret vold med døden til følge".

Liget af den 44-årige kvinde skal nu igennem retsmedinske undersøgelse.

Manden sidder nu varetægtsfængslet i Malaga, uden mulighed for kaution.

Sponsoreret indhold