Krimi8. oktober 2020

Politiet undskylder: Fortalte den forkerte familie, at sønnen var død

Politiet i Skotland undskylder nu overfor familie, hvor de erklærede deres søn død ved en fejl
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2020-10-08_10_45_18-window.png
 Foto: Politi

Politiet i Skotland var lidt for hurtige til at sende to betjente hjem til forældrene til en 18-årig mand, der var involveret i en dødsulykke.

De fik beskeden, som alle forældre frygter, om at deres 18-årige søn var omkommet i en bilulykke.

Men af uvisse årsager tog politiet fejl. Den 18-årige mand var slet ikke død, dog var han alvorligt såret.

Det skriver The Guardian.

Sent på aftenen tirsdag kørte den 18-årige galt på motorvejen A90 tæt på Aberdeen i det østlige Skotland sammen med sin 19-årige kammerat.

19-årige Dylan Irvine overlevede ikke ulykken, hvilket hans forældre fik at vide af politiet.

Til The Guardian fortæller politikaptajn, Neil Lumsden, at betjentene på ulykkesstedet kom ud til en meget forvirrende situation.

- I dette tilfælde blev betjentene misinformeret af et vidne, der gav dem forkerte oplysninger. Da fejlen blev opdaget, blev den straks rettet. De pårørende familier forstår situation, siger han.

Politikaptajnen har også en undskyldning til familien til manden, der overlevede.

- Vi undskylder til familien for vores utilsigtede fejl og deres forståelige forvirring og sorg. Vi vil nu kigge på vores procedure og lære af vores fejl, siger Neil Lumsden.

Familien til Dylan Irvine skriver til The Guardian, at han 'vil være savnet af alle. Han var en eventyrer med en smuk sjæl og det største hjerte'.

Sponsoreret indhold