Krimi27. marts 2021

Kvinde dræbt foran familiemedlemmer

Politiet er talstærkt tilstede i Horsens
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En 62-årig kvinde er blevet skudt og dræbt foran familiemedlemmer i Horsens af sin 61-årige eks-mand, det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Eks-manden skød sin tidligere kone i forbindelse med en bodeling, skriver eb.dk.

Drabet fandt sted på parrets tidligere fælles adresse, og ifølge politiet blev drabet begået foran en række vidner, der hovedsageligt består af familiemedlemmer.

Den 61-årige mand blev anholdt, da politiet ankom til adressen, og han vil blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Horsens.

Hvornår kan Østjyllands Politi endnu ikke sige, men de oplyser, at de forventer, at der bliver nedlagt påstand om lukkede døre af hensyn til den igangværende efterforskning.

Sydøstjyllands Politi undersøgte tidligere på dagen det mistænkelige forhold i Horsens i krydset ved Bakkesvinget og Chr. M. Østergaards Vej, hvor de er talstærkt til stede, skriver eb.dk

Det bekræftede Sydøstjyllands Politi tidligere overfor Ekstra Bladet.

Artiklen opdateres...

Sponsoreret indhold