Politiet tvinger to danskere i isolation
Det er nu muligt for sundhedsmyndighederne at tvinge danskere i isolation, hvis man mistænker smitte med coronavirus.
Og det har allerede været nødvendigt to gange, endda har politiet måtte hjælpe med at tvinge de to danskere til at gå i isolation, fordi man frygtede for coronasmitte.
Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.
’Styrelsen har i 2 tilfælde udstedt denne type påbud. Der er i begge tilfælde tale om afgørelser om, at en borger skal lade sig isolere. I begge tilfælde har styrelsen fået politiets bistand til at gennemføre påbuddet,’ skriver styrelsen i pressemeddelelsen.
De to danskere var enten smittet eller mistænkt for at være smittet med coronavirus.
Folketinget vedtog den nye lov 12. marts.
Den nye lov giver sundhedsmyndighederne blandt andet mulighed for at tvangsindlægge, behandle og isolere borgere, der mistænkt for at være smittet.
Hvorledes politiet har hjulpet sundhedsmyndighederne med at isolere de to gældende borgere vides ikke.