Krimi14. september 2023

Politiet til stede i Slagelse: Undersøger mistænkeligt forhold

Smedegade i Slagelse er i øjeblikket afspærret, da politiet arbejder på stedet

Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi er i øjeblikket talstærkt til stede på Smedegade i Slagelse.

Det skyldes en anmeldelse om et mistænkeligt forhold.

Det oplyser Heidi Grandt Andresen, der er vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi, til SE og HØR.

– Vi har fået en anmeldelse klokken 18.38 om et mistænkeligt forhold, som vi er ved at undersøge, fortæller hun.

Der er én person, der er lettere til skadekommen, oplyser hun.

Smedegade er i øjeblikket afspærret, da politiet arbejder på stedet, og det vil den formentlig være frem til klokken 21.00.

Der er ingen anholdte i sagen.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold