Krimi28. februar 2023
Politiet søger vidner til blufærdighedskrænkelse i Sønderborg: Så du noget?
Søndag aften blev en kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse i den sønderjyske by, og i den forbindelse efterlyser politiet nu vidner, der kan have set noget

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser gerningsmanden og vil gerne tale med vidner.
Foto: Ritzau ScanpixHvis du var ved Rosenhaven i Sønderborg søndag aften, hører Syd- og Sønderjyllands Politi gerne fra dig.
Sent søndag aften blev en kvinde nemlig udsat for blufærdighedskrænkelse i den sønderjyske by, og i den forbindelse efterlyser Syd- og Sønderjyllands politi nu vidner, der kan hjælpe med at opklare sagen.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen om blufærdighedskrænkelse mandag formiddag.
Her lød det, at krænkelsen fandt sted klokken 23.30 søndag aften, da en 58-årig kvinde bemærkede en mand i sin have på Rosenhaven.
Manden sagde intet, men han blottede sig over for kvinden.
Signalement af gerningsmanden
- Mand
- Cirka 30 år gammel
- 170–180 centimeter høj
- Slank af bygning
- Lys i huden
- Smal, lige næse
- Var nybarberet
- Var iført pænt tøj, blandt andet en pelsbelagt jakke med hætte
Har man set eller hørt noget, bedes man kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.