Krimi21. marts 2023

Politiet søger vidner: Skole ramt af hærværk

Hærværket på Lykkegårdsskolen i Varde vurderes til en samlet udgift på 20.000 kroner
Den jyske folkeskole har været ramt af hærværk til 20.000 kroner. nbsp;
Den jyske folkeskole har været ramt af hærværk til 20.000 kroner.
 Foto: Scanpix Denmark

Var du i nærheden af Lykkegårdsskolen i Varde mellem fredag og lørdag? Så kan du måske hjælpe Syd- og Sønderjyllands Politi.

Lige nu søger de nemlig vidner og informationer i forbindelse med et hærværk, der fandt sted på den vestjyske skole mellem den 3. februar klokken 15.00 og den 4. februar klokken 17.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Nærmere bestemt har en række gerningspersoner udøvet hærværk i form af graffiti med teksterne "DLA", PAG-O" OG "GYHo" på skolens mure, vinduer og på et skur.

Herudover er der også blevet ødelagt lamper, og skaderne vurderes til en samlet udgift på 20.000 kroner.

– Vi ser alvorligt på sagen og efterforsker den. Vi vil kraftigt opfordre forældre og elever med kendskab til hærværket til at kontakte os, så der kan blive sat en stopper for hærværket, siger politikommissær Anders Hallen Borg i en pressemeddelelse.

Har man set eller hørt noget, bedes man kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.

Sponsoreret indhold