Krimi28. februar 2023

Politiet søger vidner: Hjalp du en ældre kvinde i søndags?

Syd- og Sønderjyllands Politi søger i øjeblikket vidner i forbindelse med et overfald på en ældre kvinde i Varde
Har man set eller hørt noget, bedes man kontakte politiet på telefon 114. nbsp;
Har man set eller hørt noget, bedes man kontakte politiet på telefon 114.
 Foto: Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag forsøgte en ukendt gerningsmand at røve en 85-årig kvinde i Kræmmergade i det centrale Varde.

Kvinden kom lettere til skade og røveriet mislykkedes, men nu vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne i kontakt med vidner, der hjalp den ældre kvinde hjem efter overfaldet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet er desuden interesseret i at tale med vidner, der befandt sig i området omkring klokken 15.00, og som kan have set eller hørt noget.

Gerningsmanden beskrives som en mand i 20'erne, som er over 160 centimeter høj og spinkel af bygning.

Manden talte dansk uden accent, var lys i huden, havde kort sort hår og skægstubbe.

Har man lagt mærke til gerningsmanden, eller den ældre kvinde, der gik med en rød rollator, bedes man kontakte politiet på telefon 114.

– Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af et overfald søndag eftermiddag i Vardes centrum, lyder det.

Sponsoreret indhold