Krimi31. juli 2021

Politiet: Slog sin mor ihjel

En 54-årig mand blev fredag aften fængslet i fire uger - mistænkes for at have slået sin 75-årige mor ihjel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En nordjysk dommer valgte fredag aften at følge politiets anbefaling og fængsle en 54-årig mand.

Ifølge NORDJYSKE Medier placeres han på en psykiatrisk afdeling. Manden nægter sig skyldig i drab.

Alvorlig hovedskade

Den 54-årige er mistænkt for at have dræbt sin mor, en 75-årig kvinde, der natten til fredag døde på en adresse i Brønderslev.

Hun blev fundet med en alvorlig hovedskade.

Omkring klokken 05.15 fredag morgen blev politi og redning tilkaldt til adressen, og kvinden blev hastet til sygehuset.

Mærkelige omstændigheder

Her døde kvinden senere som følge af sine skader.

Den 54-årige mand var til stede, da kvinden slog sit hoved. Han kontaktede efterfølgende pårørende, hvorefter politiet blev alarmeret:

- Da vi kom frem til stedet og påbegyndte vores arbejde, vurderede vi, at omstændighederne omkring dødsfaldet skal undersøges nærmere, lyder det fra vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi Niels Kronborg.

Sponsoreret indhold