Krimi3. juli 2020

Politiet råder Skyland Beach Camp til at lukke

Skyland Beach Camp skal lukke, hvis det står til politiet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/roskilde_1.jpg
 Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Der er ikke mange festivaller - redaktionen bekendt kun én - som har valgt at gennemføre trods corona.

Skyland Beach Camp har inviteret unge mennesker til flere dage med druk og høj musik, men det ærgrer politiet. De opfordrer festival til at lukke.

- Nu har campen kørt i nogle dage, og vi har løbende været til stede på campen med vores patruljer. Og vi må konstatere, at én ting er, hvordan konceptet ser ud på papiret – noget andet er, hvordan det udspiller sig i praksis. Campen og de særlige tiltag knyttet til den fremstår samlet set som et arrangement i strid med forsamlingsforbuddet, forklarer politiinspektør ved Nordjyllands Politi Ole Kristensen.

Skyland Beach Camp har dog ikke tænkt sig at efterkomme politiets ønsker, lyder det fra Bjørn Nikolaj Lund Pedersen, der er en af medstifterne, til Ekstra Bladet.

- Vi er jo fornuftige mennesker, og vi skal lige diskutere det her i vores gruppe. Men vi er en campingplads, der laver sjove aktiviteter for unge, og nu er der bare gået politik i den, fordi her er flest unge, siger han og referer til politiets ønske om at lukke campen som en sjov udfordring.

skiftede kurs

Oprindeligt skulle arrangementet hedde Skyland Beach Festival, men det blev ændret i forbindelse med corona. Faktisk blev det helt aflyst, og i stedet blev det til Skyland Beach Camp - på den måde talte det ikke som et enkelt arrangement, og derfor var forsamlingsforbuddet ikke overtrådt.

- Fra campens side har man søgt vejledning hos os, og man har forsøgt at tilpasse sit koncept, så det kunne afvikles i overensstemmelse med forsamlingsforbuddet. Vi har haft en god dialog, siger politiinspektøren.

Men virkeligheden er en anden.

- Det betyder, at vi anser Skyland Beach Camp 2020 og aktiviteterne knyttet til det for samlet set at udgøre et arrangement – som er i strid med forsamlingsforbuddet, der forbyder arrangementer med over 50 personer

Almindelig camping og de tilbud, der hører til, er dog stadig tilladt.

Sponsoreret indhold