Krimi1. marts 2019

Politiet med OPRÅB efter væbnet wienerbrødsrøveri

Politichefen i Rinkeby nord for Stockholm mener, at voldsparatheden i det svenske samfund er ude af kontrol. Senest trak to unge mennesker våben ved et røveri i et supermarked
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-02-28_11_24_04-facebook.jpg
 Foto: Rinkeby Politi

En række voldelige episoder i nabolandet har rystet svenskerne. Senest har den lokale politichef i Rinkeby råbt vagt i gevær over voldsparatheden hos de unge mennesker.

En voldelig-episode fredag, hvor to unge mænd blev fanget i et wienerbrødstyveri, vidner om, at voldsparatheden i Sverige er på vej ud på et niveau, hvor det svenske politi ikke længere kan følge med.

Det har nu fået politichefen i Rinkeby til at komme med et noget usædvanligt opråb på Facebook.

- Forstår vi overhovedet, hvor syg den her adfærd er? Eller er vi blevet alt for vant til de her voldsepisoder, der er sket de seneste år? siger politichef Christoffer Boman i videoen.

Hele hændelsen blev fanget af supermarkedets kameraer.

Ekstremt farlige våben

Under wienerbrødstyveriet forsøgte de ansatte i supermarkedet at stoppe de to tyve. Men i stedet for at løbe eller overgive sig for deres forbrydelse, trak de to tyve våben. Det bliver ikke oplyst, hvilke våben de to personer trak.

Episoden udspillede i Kista, der er en af Stockholms belastede ghettoer.

- Den her begivenhed er et eksempel på, at der er gået galt i for lang tid. Vi har en gruppe unge mænd, som er faret fuldstændig vild i deres relationer til andre, i machokulturen, i deres egen frygt.

- Når de så har våben, bliver de ekstremt farlige«, siger Christoffer Boman i optagelsen og advarer: »Det er virkelig skræmmende.

Politiet kan ikke mere

Nu har politichefen fået nok. Samfundet må reagere på denne udvikling, og det kræver en fælles hurtig reaktion.

- Vi i politiet bruger enorme ressourcer og energi på disse episoder og konflikter. Men det rækker ikke længeres, siger han.

Alle skal træde ind og hjælpe til, fortæller Christoffer Boman.

De to unge mænd er nu blevet anholdt af politiet og fængslet.

Opslaget er delt på Rinkeby Politis officielle Facebook-side. Det et blevet delt over 40.000 gange og har fået 1,6 millioner visninger siden det blev delt for to dage siden.

Sponsoreret indhold