Krimi22. august 2023

Politiet med ny udmelding: Knogler formodes at stamme fra menneske

Politiet er til stede ved strand nær Oksbøl efter fund af knogler. Kriminalteknikere undersøger området

På Børsmose Strand ved Oksbøl er der fundet nogle knogler "af ældre dato", som politiet formoder er menneskeknogler.

Det oplyser John Christiansen, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til DR.

Lige nu har politiet afspærret et større område på stranden, hvor det vil være til stede med kriminalteknikere, retsmedicinere og hunde.

Politiet vil gerne have ro til at gennemføre sine undersøgelser, så derfor bedes nysgerrige respektere arbejdet og holde afstand.

Sådan lyder det i en opfordring på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke mere at fortælle om fundet for nu.

Sponsoreret indhold