Krimi15. februar 2023

Politiet med chokafsløring: Nicola Bulley havde problemer med alkohol – politiet besøgte hendes hjem tre uger inden hendes forsvinden

Politiet har ganske opsigtsvækkende valgt at gå ud med nogle yderst private oplysninger om Nicola Bulley, der har været forsvundet i over to uger
45-årige Nicola Bulley, der er mor til to, har været forsvundet siden 27. januar. 
45-årige Nicola Bulley, der er mor til to, har været forsvundet siden 27. januar.
 Foto: Privat

Politiet i Lancashire har ganske opsigtsvækkende afsløret noget yderst privat om 45-årige Nicola Bulley, der har været meldt savnet i over to uger.

Ifølge Daily Mail har politiet meldt ud, at Bulley havde "signifikante problemer med alkohol som følge af sin kamp mod overgangsalderen".

Politiet er kommet med den opsigtsvækkende udmelding, efter de tidligere i dag sagde, at Nicola Bulley havde “adskillige specifikke sårbarheder”, og de har derefter ønsket at præcisere, hvad de mente med den formulering.

Med de nye oplysninger om Bulley, der ikke er blevet set siden den 27. januar, hvor hun luftede sin hund, er det også kommet frem, at politiet den 10. januar var på Bulleys adresse grundet hendes alkoholproblemer.

Politiet bekræfter, at der ikke skete nogle anholdelser på det tidspunkt, men at episoden fortsat efterforskes.

Nicola Bulley, der er mor til to, forsvandt sporløst, mens hun luftede sin hund Willow langs River Wyre i St Michael's i Lancashire den 27. januar.

Tidligere i dag fortalte politiet under et pressemøde, at man fortsat arbejder ud fra en hypotese om, at Nicola Bulley er faldet i den lokale flod, River Wyre.

Sponsoreret indhold