Krimi25. januar 2024

Politiet massivt til stede: Person stukket med kniv i Nykøbing Sjælland

En mand er torsdag eftermiddag ramt af knivstik ved Egeparken i Nykøbing Sjælland. Gerningsmanden er endnu ikke pågrebet, oplyser politiet
Gerningsmanden er endnu ikke pågrebet.
Gerningsmanden er endnu ikke pågrebet.
 Foto: Presse-Fotos

Torsdag eftermiddag er Midt- og Vestsjællands Politi talstærkt til stede ved Egeparken i Nykøbing Sjælland.

Det skyldes, at en mand er blevet stukket med kniv.

Det oplyser Henrik Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til SE og HØR.

Manden er fragtet til hospitalet, men vagtchefen kan endnu ikke fortælle noget om vedkommendes tilstand.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-25/20240125161650_img_3754.jpg
Politiet er lige nu til stede ved Egeparken.
 Foto: Presse-Fotos

Der er ingen anholdte i sagen, men politiet arbejder på at klarlægge, hvad der er sket.

– Vi arbejder ude på stedet for at sikre spor og finde frem til en mulig gerningsmand, fortæller vagtchefen.

Billeder fra stedet viser da også, at man er massivt til stede med hundepatruljer.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 15.05.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold