Krimi13. april 2023 (opd. 13. april 2023)

Politiet massivt til stede på Frederiksberg: Person er set med kniv

En person er kommet til skade og flere anholdt ved Falkoner Allé på Frederiksberg
Falkoner Allé på Frederiksberg er torsdag fyldt med politibiler.
Falkoner Allé på Frederiksberg er torsdag fyldt med politibiler.
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet er lige nu til stede på Falkoner Allé på Frederiksberg, hvor en person er kommet til skade.

Ordensmagten fik i første gang en anmeldelse om, at en person var blevet set med kniv.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Vi er til stede derude, og vi har anholdt flere personer, siger Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Han kan ikke sige, hvilken tilstand den tilskadekomne person er i, eller hvor mange, der er anholdt.

På billeder fra Presse-fotos.dk kan man se, at politiet er i besiddelse af en genstand, som beskrives som et ”sværdlignende våben”.

På Twitter oplyser Københavns Politi, at der har været tale om et slagsmål mellem flere unge.

- En person er stukket med kniv og er kørt til behandling på sygehuset, skriver politiet.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-04-13/340928794_3169090763391691_6886604874374692045_n-002.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Sponsoreret indhold