Politiet massivt til stede i Maribo hele natten: Undersøger mistænkeligt forhold

Et større grønt område i Maribo har været centrum for en massiv politi-indsats natten til fredag.
Det skriver TV 2 ØST. (link fjernet)
Ordensmagten vil dog ikke oplyse, hvad det har undersøgt, udover at der er tale om et ”mistænkeligt forhold”.
- Vi kan endnu ikke sige noget om det, men vi kan bekræfte, at vi har været massivt tilstede derude hele natten, og er der stadig, siger vagtchef Nikolaj Lynge tidligt fredag morgen til mediet.
Også Beredskabsstyrelsen er blevet indkaldt til arbejdet i området. Ifølge TV 2 ØST (link fjernet) bliver der kørt rundt med køretøjer med trailere på og ”hvad der ligner generatorer”.

Indsatsen i området er ikke færdig fredag morgen, og kommer til at vare flere timer endnu.
Ifølge Nikolaj Lynge kommer arbejdet som minimum til at forsætte i formiddagstimerne.