Krimi9. maj 2024
Politiet har fundet død person i vandet
Der er tale om en mand, som politiet skal have identificeret
Af Saad Ahmad
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
Torsdag morgen er politi og dykkere til stede ved Kalvebod Brygge i København, hvor en mand er blevet fundet livløs i vandet.
Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.
Ordensmagten oplyser til avisen, at manden i skrivende stund ikke er identificeret.
- Vi skal have identificeret ham, og så skal vi have fundet ud af, hvordan han er havnet i vandet, siger vagtchef Henrik Svejstrup til Ekstra Bladet.
Københavns Politi oplyser, at der i øjeblikket ikke er noget, der viser, at der har været tale om en kriminel handling.
Politikredsen fik meldingen klokken 08.05 torsdag morgen.