Politiet har fået mange henvendelser om Hjallerup-drab

LÆS OGSÅ: Retten vurderer, der er begrundet mistanke om voldtægt i Hjallerup-sagen
Politiet i Nordjylland har modtaget ”rigtig mange henvendelser” i sagen om en dræbt 13-årig pige i Hjallerup.
- Efterforskningen foregår stadig, og vi har fået rigtig mange henvendelser fra borgere, der har henvendt sig på baggrund af omtalen i pressen, og dem er vi i gang med at afhøre, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen til mediet.
Udover de mange henvendelser har man også indhentet videoovervågning fra lokationer tæt på gerningsstedet.
Det hele hjælper ordensmagten med at skabe et overblik over, hvor den afdøde pige og en dengang 17-årig dreng befandt sig op til gerningen.
Den 17-årige dreng er senere blevet 18 år og blev anholdt, kort efter at den 13-årige pige blev erklæret død.
Han er sigtet for drab og voldtægt i sagen.
Hvorvidt at politiet i forvejen kendte den 18-årige, ønsker viceinspektøren ikke at svare på på nuværende tidspunkt. Det skriver lokalmediet Nordjyske (link fjernet).