Krimi31. januar 2024

Politiet frigiver billederne: Victoria, Katrine og lille Emily blev dræbt

Norsk politi har i samråd med de pårørende valgt at offentliggøre billeder og navne på de dræbte i Nes. Tilbage står lokalsamfundet med ét ubesvaret spørgsmål: Hvorfor skulle de dø?
Norsk politi har i samråd med de pårørende valgt at offentliggøre billeder og navne på de dræbte i Nes.
Norsk politi har i samråd med de pårørende valgt at offentliggøre billeder og navne på de dræbte i Nes.
 Foto: Politi

LÆS OGSÅ: Hel familie fundet døde i Norge: Lokalsamfundet er i chok

En frygtelig tragedie ramte i sidste uge den norske by Nes. I et hvidkalket hus fandt man fire familiemedlemmer døde.

Nu har politiet – i samråd med de pårørende – så valgt at offentliggøre billeder og navne på de dræbte.

Der er tale om Katrine Nordli Korslund, 30, samt hendes lillesøster Victoria Nordli Korslund på 24 år. Desuden blev Katrines datter Emily Nordli Andresen på blot 11 måneder også fundet død i huset.

Politiet har ikke valgt at dele navn eller billede på den fjerde person, der blev fundet død i huset. Det skyldes, at manden – der var far til de to søstre samt bedstefar til lille Emily – menes at stå bag drabene, hvorefter han valgte at tage sit eget liv.

Drabssagen har sendt chokbølger gennem hele det norske samfund, og mange stiller sig lige nu det samme spørgsmål: Hvorfor valgte han at tage livet af sine døtre og sit barnebarn for derefter at begå selvmord?

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Det har politiet ikke ønsket at komme med bud på. Politiet har dog bekræftet, at man tirsdag i sidste uge – klokken 11 – fik en uhyggelige anmeldelse om, at der var sket noget frygteligt i huset. Da politiet ankom, var huset røgfyldt – og indenfor fandt man liget af fire familiemedlemmer:

Ifølge flere norske medier var det manden, der havde alarmeret politiet og indrømmet, at han havde taget livet af de tre andre, hvorefter han tog livet af sig selv.

Familien beskrives som ”venlige” og helt ”almindelige”.

– Det er helt ubegribeligt. Jeg forstår ikke, hvordan dette kan være sket. Det er slet ikke til at forstå, siger en bekendt af familien til norske Dagbladet.

Det er desuden kommet frem, at én af de døde kvinder var ansat i politiet. Det var efter sigende også flere af hendes kolleger, der blev kaldt til adressen tirsdag.

– Det er en tung dag for os i politidistrikt Øst, som har mistet en kær kollega. Men vi tænker selvfølgelig allermest på hendes nærmeste, sagde politimester Cecilie Lilaas-Skari ifølge det norske medie.

Politiet har stadig ikke oplyst, hvordan personerne er døde. Men politiet har dog oplyst, at man arbejder ud fra en teori om drab og selvmord.

Sponsoreret indhold