Krimi30. oktober 2020

Politiet formoder flugtbilist var påvirket

Politiet arbejder ud fra en teori om, at den 21-årige flugtbilist, der slog en fem-årig pige ihjel onsdag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/politi_7.jpg
 Foto: Politi.dk

Medierne har været fyldt med historier om den tragiske hændelse på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, hvor en 21-årig ung mand kørte en mor og hendes fem-årige datter ned.

Datteren døde i forbindelse med ulykken, hvorefter den 21-årige flygtede til fods.

Det skriver TV 2.

Nu fortæller chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Jørgen Bergen Skov, at politiet arbejder ud fra en teori om, at den 21-årige var påvirket, da han kørte galt.

Den teori er født af, at politiet har fundet lattergaspatroner i køretøjet.

- Vi ser desværre gentagne gange, at unge førere indtager lattergas, og derved bliver påvirket, siger Jørgen Bergen Skov, der tilføjer, at den 21-årige ikke havde kørekort, og havde fået frakendt førerretten.

Den 21-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør fredag klokken 12. Det foregår bag lukkede døre.

Sponsoreret indhold