Krimi23. april 2024

Politiet fik jackpot: Fandt halvanden million kroner i kontanter

Mandag formiddag blev to personer anholdt - i den forbindelse fandt politiet mere end en million kroner i kontanter

LÆS OGSÅ: 16-årig udgav sig for at være pilot i Københavns Lufthavn: Fløj "på røven" til Amsterdam

Østjyllands Politi slog mandag formiddag klokken 10.30 til mod en adresse i Brabrand, hvor man må sige, at de fik jackpot.

På adressen befandt der sig en 53-årig kvinde og en 55-årig mand, som tirsdag bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De er begge sigtet for salg af narko under særligt skærpende omstændigheder.

Under ransagningen af adressen fandt politiet hele halvanden million kroner samt en mængde heroin, som var gjort klar til salg og lå flere steder rundt i lejligheden.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport for gårsdagens episoder.

Ordensmagten mener, at de mange penge stammer fra salg af et par kilo heroin.

De to personer vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

De her derfor heller ikke yderligere kommentarer til sagen.

Sponsoreret indhold