Krimi6. marts 2023

Politiet efterlyste 74-årig mand: Familien var bekymret

Bornholms Politi efterlyste en 74-årig mand, som havde været meldt savnet siden mandag morgen

Opdatering 14:50: Manden er igen fundet i god behold.

Mandag eftermiddag ledte Bornholms Politi med lys og lygte efter en 74-årig mand.

Han var sidst blevet set klokken 09.00 i Listed, og familien var bekymret for, at han ikke selv kunne finde hjem.

Det oplyste Bornholms Politi i et opslag på Twitter.

– Manden er formentligt gået fra Svaneke og er sidst set i Listed, lød det.

Den 74-årige er 176 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har gråt hår, og han er iført en blå dynejakke.

Politiet opfordrede borgere til, at man kiggede i skure, kælderskate og andre steder. Men klokken 14.50 kunne Bornholms Politi fortælle, at manden igen var fundet i god behold.

- En stor tak til de hjælpsomme borgere, der bemærkede manden, og herefter kørte ham hjem.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold