Krimi31. juli 2023

Politiet efterlyser mulig børnelokker: Ville give 9-årige piger slik

Politiet vil meget gerne i kontakt med et ukendt ægtepar, der fulgte to 9-årige piger hjem søndag eftermiddag. Kort forinden havde en mand forsøgt at samle pigerne op
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med et ægtepar, som søndag fulgte to 9-årige piger hjem efter en meget ubehagelig oplevelse.
Østjyllands Politi vil gerne i kontakt med et ægtepar, som søndag fulgte to 9-årige piger hjem efter en meget ubehagelig oplevelse.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Søndag eftermiddag var to 9-årige piger kommet gående på Brødregade i Randers C, da de blev udsat for en meget ubehagelig oplevelse.

Her kørte en mand i første omgang forbi pigerne i en sort personbil, men bakkede efterfølgende hen til pigerne, hvor han havde stukket hånden ud af vinduet og tilbudt pigerne slik.

Til alt held overværede et ukendt ægtepar episoden, og tog straks kontakt til de to 9-årige piger, som de efterfølgende fulgte hjem til forældrene.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen søndag eftermiddag klokken 17.09, og episoden udspillede sig umiddelbart kort forinden.

Ordensmagten vil hjertens gerne i kontakt med det ukendte ægtepar, ligesom de opfordrer andre mulige vidner til at henvende sig til politiet.

Ifølge anmeldelsen kørte gerningsmanden muligvis i en sort Audo, som muligvis også kunne være en elbil, da der ikke var nogen motorstøj - men det vides dog ikke med sikkerhed.

Føreren af bilen beskrives som:

Mørk i huden, mørkt skæg og engelsktalende.

Politiet kan kontaktes med oplysninger i sagen på telefon 114.

Sponsoreret indhold