Krimi31. maj 2021

Politiet efterlyser: Mangler du en mund?

Skulle du have været så uheldig at tabe gebisset, så kan det være, det er dit, som Sydsjællands Politi ligger inde med
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er ikke hver dag, man lige taber tænderne, men det er altså det, der er sket for en uheldig person, som har mistet sin tandprotese.

Nu er den så imidlertid at finde som hittegods ved Sydsjællands Politi, og de har endda været så flinke at lave et lille Facebook-opslag, så den forsvundne ejer kan blive genforenet med bisserne.

- For nylig fik politiet indleveret en tandprotese, tilsyneladende en overmund. Den er fundet søndag den 16. maj, skriver Sydsjællands Politi i opslaget.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Nu er det jo ikke, fordi det svømmer med tandproteser alle de steder, man kommer, men lige netop dette sæt er fundet ved Uno-X på Nordensvej i Nykøbing F.

- Vi har registreret fundet som hittegods, oplyser politiet.

Den rigtige ejermand kan være så heldig at få sit smil tilbage ved at kontakte politiets servicecenter på telefonnummer 114.

Sponsoreret indhold