Krimi3. august 2022

Politiet efterlyser to mænd for røveri: Har du set dem?

De to mænd formodes at stå bag et røveri, som fandt sted nær Bispebjerg Kirkegaard den 25. april
Har man set de to mænd, bedes man kontakte Københavns Politi på telefon 114. nbsp;
Har man set de to mænd, bedes man kontakte Københavns Politi på telefon 114.
 Foto: Københavns Politi

Københavns Politi offentliggør nu billeder af to mænd i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at finde dem.

De to mænd formodes at stå bag et røveri, som fandt sted nær Degnestavnen 33 – ikke langt fra Bispebjerg Kirkegård - den 25 april.

Her blev en 28-årig mand blev passet op på gaden af mændene, der var bevæbnet med kniv og iført en såkaldt anonymous-maske, og som truede sig til et mindre beløb, hvorefter de gik fra stedet.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Overvågningskameraer har taget billeder af de to mistænkte, og som et led i efterforskningen beder politiet nu offentligheden om hjælp til at finde frem til de to mistænkte.

– Vi har nogle gode billeder af de to personer, som vi mistænker for at stå bag røveriet, og vi håber selvfølgelig, at der sidder nogle derude og kan genkende dem. Skulle det være tilfældet, så hører vi meget gerne fra dem, siger politikommissær Poul Hansen fra Københavns Politi.

De to mistænkte har følgende signalementer:

Mistænkt A
Mistænkt A
 Foto: Københavns Politi

A:

  • Mand.
  • Ca. 180 cm høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Lys i huden.
  • Sort hår.
  • Talte dansk med accent.
  • Han var iført en mørk hættetrøje med stort hvidt felt på brystet samt hvide striber på ærmerne. Han havde hvide/lyse bukser på samt hvide sko.
  • Under røveriet var han iført en såkaldt Guy Fawkes/Anonymous-maske og bar en kniv og en flaske spiritus. På billedet af ham ses elastikken fra masken i panden på ham. Selve masken sidder i nakken under hætten.
Mistænkt B
Mistænkt B
 Foto: Københavns Politi

B:

  • Mand.
  • Ca. 180 cm høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Lys i huden.
  • Havde en tatovering under venstre øje.
  • Han var iført en grøn kasket, mørk hættetrøje med “Christiania”-logo foran. Han havde mørkeblå jeans samt blå/hvide sko på.

Har man set eller hørt noget om sagen, bedes man kontakte Københavns Politi på telefon 114.

Sponsoreret indhold