Krimi16. februar 2022

Politiet efterlyser gerningsmand bag drabsforsøg: Kender du denne mand?

I januar blev en 47-årig mand stukket ned, nu beder politiet om hjælp til at identificere den formodede gerningsmand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ved Sortedam Doseringen ud fra nummer 13A blev en 47-årig mand 20. januar omkring klokken 19.30 offer for en voldsom forbrydelse.

Her blev han umotiveret stukket ned. Han blev stukket to gange og var efterfølgende i livsfare.

Siden har politet ledt efter gerningsmanden bag det voldsomme drabsforsøg.

Og nu offentligfør Københavns Politi så overvågningsbilleder af manden, som de mistænker står bag overfaldet.

Manden blev kort før drabsforsøget set i Ravnsborggade og kort efter drabsforsøget blen han set løbe af Sanks Hans Gade i retning mod Sankt Hans Torv.

"Vi håber, at der sidder nogle derude, der kan genkende manden på billederne. Vores efterforskning peger på, at han kan være gerningsmanden, og derfor beder vi nu borgere om hjælp, så vi kan finde frem til ham, siger politikommisær Peter Kamp fra Københavns Politi.

Den mistænkte beskrives som:

- Mand

- 25 til 35 år

- Ca. 170 cm høj

- Spinkel af bygning

- Lysebrun i huden

- Kort, mørkt hår og trimmet skæg/skægstubbe

- Talte engelsk

- Han var iført grøn jakke/anorak med hætte, sort hættetrøje med hætten trukket over hovedet, sorte joggingbukser med hvide striber på siden af mærket Adidas.

Du kan ringe til politiet på 114, hvis du ved noget.

Sponsoreret indhold