Krimi27. november 2020

Politiet efterlyser Bjarne: Har du set ham?

Efter Bjarne torsdag forlod sin hjem i Sorø, har han været sporløst forsvundet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

Opdateret 12.48

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde en mand.

Bjarne kørte torsdag fra sit hjem i Sorø, og siden er han ikke blevet set.

Han kørte derfra i en sort Mercedes A180, som har registreringsnummeret BP37668.

Hvis du har oplysninger om hvor Bjarne befinder sig eller andre oplysninger, skal du kontakte politiet på 1-1-4.

Klokken 8.48 oplyser politiet på Twitter, at mandens bil er blevet fundet på Næstvedvej i Sorø Sønderskov, men at Bjarne selv endnu ikke er fundet.

"Vi har hundepatruljer indsat. For ikke at ødelægge spor bedes andre ikke deltage i eftersøgningen i skoven. Tak forståelsen".

Klokken 12.47 oplyser politiet, at Bjarne er blevet fundet af en af poltiets hunde.

"Vi har nu afsluttet undersøgelserne på stedet og kan oplyse, at Bjarne Carsten Mortensen var afgået ved døden, da han blev fundet", står der i et Tweet fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om sagen og skriver videre, at de pårørende at underretttet.

Sponsoreret indhold