Krimi18. januar 2024

Politiet efterlyser 40-årig kvinde: Hvor er hun?

Kvinden er ikke blevet set siden onsdag formiddag. Nu beder politiet om offentlighedens hjælp

Har du set, eller ved du, hvor en 40-årig efterlyst kvinde opholder sig henne?

Så vil politiet meget gerne høre fra dig.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en efterlysning af kvinden - hun er nemlig savnet af sin familie.

Kvinden blev sidst set onsdag formiddag den 17. januar i Vejle. Hun kan dog også være søgt mod Horsens, skriver ordensmagten.

Den savnede kvinde beskrives som:

Kvinde, 40 år gammel, 167 centimeter høj og vejer cirka 48-50 kilo.

Hun blev sidst set iført meget lyse jeans, en lys laksefarvet striktrøje, en sort uldlignende frakke, der går til knæene, en grå strikhue og et par hvide sko.

Kvinden er muligvis også i besiddelse af en stor blå plasticpose fra Jysk.

Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefon 114.

Sponsoreret indhold