Krimi22. juni 2023 (opd. 23. juni 2023)

Politiet efterlyser 26-årig mand i drabssag: Har du set ham?

I forbindelse med en drabssag i Fårevejle efterlyser politiet en 26-årig mand

SENESTE: Manden er nu anholdt

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

LÆS OGSÅ: Vil løslade to mænd

Politiet har torsdag udsendt en efterlysning af en 26-årig mand, som mistænkes i sagen om drabet på en 57-årig kvinde, der blev fundet død onsdag i Fårevejle.

Den 26-årige mand er fra Odsherred. Midt- og Vestsjællands Politi har også udsendt et foto.

- Han har været eftersøgt siden onsdag aften, men det er ikke lykkedes for politiet at finde ham nogen steder, idet han formodes at skjule sig i Københavnsområdet, skriver politiet i efterlysningen.

Politiet oplyser, at det endvidere har en bekymring for manden på grund af hans formentlig uligevægtige sindstilstand.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefon 4635 1448 eller via nærmeste politi på telefon 114.

Den 57-årige kvinde blev fundet død onsdag klokken 14.43 på en adresse på Adelers Allé i Fårevejle.

- Kvinden blev fundet af en bekendt, da hendes familie ikke kunne komme i kontakt med hende, sagde vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard onsdag i en pressemeddelelse.

To mænd på 59 og 65 år blev onsdag anholdt som mistænkte i sagen, men de er begge blevet løsladt torsdag morgen.

Det er sket, fordi efterforskningen i sagen og afhøringen af de to anholdte har gjort, at politiet ikke fandt grundlag for fortsat at holde dem frihedsberøvet.

Sponsoreret indhold