Krimi17. november 2021

Politiet bekræfter: Rapperen Milan klinisk død

Efter at være blevet erklæret hjernedød i mandags er den unge rapper nu afgået ved døden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Rapperen Milan Rahim er erklæret død.

Det kan Københavns Vestegns Politi oplyse, efter de har været i kontakt med hospitalet onsdag formiddag.

- Vi har her til formiddag modtaget meldingen om, at den unge mand er erklæret død, oplyser politiet til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thumbnail_img_5893.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

To personer blev stukket ned på den københavnske vestegn søndag. En af dem var rapperen MILAN. (Foto: Presse-fotos.dk)

Den 19-årige rapper blev stukket ned i søndags i Cederlunden i Taastrup. En anden person blev også stukket ned.

Første melding var, at Milan Rahim, der gik under kunstnernavnet "MILAN", var i kritisk tilstand. I mandags blev han erklæret hjernedød.

Broren til den nu afdøde rapper Marcho Rahim skrev allerede tirsdag, at hans bror var død. På det tidspunkt kunne politiet dog ikke bekræfte den oplysning.

- Du har sluppet for alt det her smerte i den her beskidte verden. Og jeg lover at tage mig af mama og baba og messi for din skyld. Vent på mig derop min elskede lille baby, skrev han i en story på Instagram.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Tre personer på 17, 21 og 22 år kom for et grundlovsforhør mandag eftermiddag. De er sigtet for drabsforsøg.

Alle tre nægter sig skyldige.

MILAN har udgivet numre som "Maradona" og "Vilde Vesten". Begge nummre har mere end en halv million afsplingninger på Spotify.

https://imgix.seoghoer.dk/thumbnail_image2_9_0.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

Der blev lagt blomster og lys ud, efter MILANs bror meldte ud, at hans bror er død. (Foto: Presse-fotos.dk)

https://imgix.seoghoer.dk/thumbnail_image001_2.jpg
 Foto: Presse-fotos.dk

(Foto: Presse-fotos.dk)

Sponsoreret indhold