Krimi20. september 2021

Politiet bekræfter: Kvinde skudt af deres børns far

En kvinde blev fredag skudt og dræbt i Aalborg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210917-195509-l-960x720we_1.jpeg
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet bekræfter nu, at det var den 41-årige kvinde eksmand, der fredag dræbte hende efter langt fra hendes hjem, hvor hun bor med sine børn.

- Anholdte mand i sagen, og den dræbte kvinde har været gift, men de er nu skilt, og de har to fælles børn på 6 og 8 år, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

- Der er tale om et drab i nære relationer, og det kommer vi til at efterforske massivt i de kommende uger og måneder, så vi kan få vendt hver en sten og klarlægge alle omstændigheder før, under og efter, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Den 52-årige mand, der bor i Herning Kommune, erkendte drabet, men ønskede ifølge Ekstra Bladet ikke at udtale sig under grundlovsforhøret, der blev afholdt for lukkede døre.

Kvinde var sammen med sine to børn, da hun blev dræbt.

Drabet fandt sted tidligt fredag aften på åben gade i Aalborg. Det skete, da der blev affyret skud på Skelagervej.

Anmeldelsen om skud kom klokken 18.15 og gik på, at en kvinde var blevet ramt. Da politi og redning nåede frem, blev kvinden bragt til behandling på sygehuset. Hendes tilstand var kritisk, og hun afgik kort efter ved døden.

Den 52-årige mand blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet frem til den 5. oktober.

Fredag aften sendte politiet en bøn ud om, at hvis der var nogen der skulle sidde ind med optagelser fra selve episoden, så bedes man kontakte politiet.

Og understregede samtidigt, at det er ulovligt og uetisk at at dele sådan noget.

Sponsoreret indhold